tirsdag den 30. april 2013

Sommer snaps

 Jeg har fået en ny dille.

Jeg er blevet vild med at lave min egen krydder snaps :)

Der er noget ganske særligt ved at blande alt hvad der skal i, ryste, se hvordan farven ændre sig, dufte og gå og vente på den blir færdig og man kan nyde den.

Lige nu går jeg og venter på at min hindbær snaps og min citron snaps blir færdig.

Hindbærsnaps

1 vanilje stang
100 g sukker
250g hindbær
70cl Brøndum

Flæk vaniljestang og skrab korn ud. Kom i glas sammen med sukker og hindbær. Hæld snaps ved og lad det trække ca. 50 dage. Filtrer gennem kaffefilter.

Citronsnaps

1 vaniljestang
10 safrantråde
4 stilke citronmelisse
skal af 2 citroner
6 cm lakridsrod
1 spsk akaciehonning
1 flaske brøndum

Skær den yderste skal af citronerne og skær i fine strimler. Flæk vaniljestang og kom sammen med de øvrige ingredienser. Hæld snapsen over. Træk 14 dage og filtrer.

Sommerhus stil eller??

 I går var jeg så snyde heldig (syntes jeg selv) at komme ind i en Netto butik og se de her kurvestole jeg længe har sukket efter. Sidste år var jeg ikke hurtig nok da de var i avisen, og i år var jeg åben bart heller ikke (troede jeg). Så jeg var ovenud glad og opstemt da mit øje spottede mine nye havestole.


 Egentlig var det jo meningen de skulle stå på terrassen. Men jeg syntes de er så fine, så nu er mine spisestue stole blevet skiftet ud (måske for en kort stund) med de stole jeg glad og tilfreds kom hjem med i går aftes.

 Men kan ikke finde ud af om der er for meget sommerhus stil over dem eller det er helt ok at ta havestole inden for i varmen.


Hva syntes du?

mandag den 29. april 2013

Madpakker på stranden

 I weekenden var jeg en tur i Ebeltoft og hyggede med madpakker på stranden. Det blev også til en dejlig is i solen fra Paradis is.....uhm. 
 Billedet er taget fra Blushøj camping. En skøn campingplads med højt til loftet.


torsdag den 25. april 2013

Hyggelige choko basser

De her rugbrød med mørk chokolade er et hit her hjemme. Super gode til madpakken, morgenbordet eller
som en lille eftermiddags hapser til en kop kaffe. Opskriften finder du lige her.